Om mine havbilleder
Jeg er opvokset i Vendsyssel, i Frederikshavn – tæt ved Kattegat.
Jeg har haft havet i øjnene og i ørerne, dette fantastiske og lunefulde element har præget min tilværelse og mit humør.
Havet har gavmildt vist mig sine skiftende farver og stemninger. Senere flyttede jeg til Aalborg. Slægtsgården ligger på Egholm, den lille ø i Limfjorden - for mig virker det som om Vorherre lige tabte en smule jord - flad og fascinerende har øen dannet sig. Jeg har malet en del vandbilleder derfra.